Nyheder Events Konkurrencer
4 min.

Jørgens Bodega går amok: Horror‑fest på Skyskraber

Knive, masker og macheter fyldte Jørgens Bodega, da chatten gik all-in på uhygge og horror. Brugerne blev mødt af bloddryppende vægge, en eksklusiv horror-shop og en skummel konkurrence på Discord. Læs med og få hele gyser-overblikket - hvis du tør!

Jørgens Bodega går amok: Horror‑fest på Skyskraber

Hvorfor er Fredag den 13. så frygtet?

Siden 1800‑tallet har Fredag den 13. været synonym med uheld, uhygge og noget så ubehagelige oplevelser i store dele af den vestlige verden - og det skyldes især én ting: tallet 13. I mange kulturer betragtes det som et vaskeægte ulykkestal.

Overtroen spænder over alt fra bibelske referencer og helt hen til de kulturelle referencer, der har sat sig fast i vores bevidsthed - ikke mindst gyserklassikeren Friday the 13th, hvor morderen med masken, Jason Voorhees, gør sit for at forvandle en ellers normal dag til en ren gyser.

Selvom Fredag den 13. kun dukker op én til tre gange om året, er det nok til at sprede skræk og ulykke - og selvfølgelig også i Skyskraber, hvor teamet har fundet noget af en skræmmende oplevelse frem fra de kreative hjerner.

Jørgens Bodega forvandles til et blodigt mareridt

Klokken 20:00 åbnede dørene til Jørgens Bodega, hvor det ellers efterhånden velkendte rum kunne nærmest ikke kunne genkendes af Skyskrabers brugere.

Gulvene dryppede af blod, bordpladerne glimtede af skarpe køkkenknive, og stemningen var noget mere dyster end normalt. Bag baren stod Jørgen selv - denne gang mere blodig slagter end bartender - og bød de nyankomne gæster velkommen med en lille gave (så man kunne deltage i festlighederne, ifølge Jørgen).

Som en makaber og blodig souvenir langede Jørgen store, farlige macheter i hænderne på de fremmødte brugere, der hurtigt selv begyndte at ligne horror-ikoner én efter én. Det ellers normalt stilfulde Skyskraber-team havde heller ikke sparet på uhyggen - de var mødt op klædt på og klar til at deltage i Jørgens såkaldte "festligheder".

De store og skræmmende mord-våben hænger nu over skuldrene på halvdelen af chatten og har allerede fundet vej til både svømmebassinet og kasinoet på Skyskraber.

Horror‑shoppen: Jason‑maske og outfit

De fremmødte brugere blev ikke snydt for endnu en blodig overraskelse.

Jørgen havde nemlig udvidet sin ellers beskedne butik med nye, uhyggelige varer: Den ikoniske Jason Voorhees-hockeymaske og et tilhørende outfit kunne nu købes i hans bodega-shop.

Og hvis man skal dømme efter antallet af maskerede brugere, der hurtigt fyldte lokalet, så har Jørgens nyeste tiltag uden tvivl været en rigtig, rigtig god forretning.

Discord‑konkurrence: Vind en “Bloody Penthouse”

Uhyggen stoppede ikke i bodegaen.

Skyskrabers officielle Discord blev der sat en hurtig konkurrence i gang.

Tre heldig deltager vinder en super unik og blodig "Bloody Penthouse"‑baggrund til sin lejlighed - komplet med røde aftryk på både vægge, hylder og gulve.

Vinderen udtrækkes efter midnat, og tilmeldingen kræver kun en reaktion på Discord-beskeden vedrørende konkurrencen.

Tak for (u)hyggeligt selskab!

Aftenens horror-show blev måske en kort omgang, men aldeles ikke kedelig.

Vores ros skal lyde til Skyskraber-holdet for endnu et veludført og stemningsfuldt event - og selvfølgelig også til Jørgen, som endnu engang åbnede dørene til sin bodega, denne gang med blodige farver og knivskarpe detaljer.

Vi krydser fingre for, at han får skrubbet væggene rene og skiftet servicet og bestikket ud til noget rent, så bodegaen er klar til en ny - og forhåbentlig lidt mere fredelig - dag i morgen.

Kommentarer (1)

Log ind for at kommentere

Du skal være logget ind for at kunne deltage i debatten.

User Avatar

secret

Bruger

for 1 uge siden

Jeg var selv til stede, og stemningen var fuldstændig vanvittig! Fantastisk artikel – den rammer virkelig oplevelsen spot on.